Solstråle Historier

Her kan du læse om nogle af de hunde, som jeg har været inde og hjælpe med ernæringsmæssig vejledning. Hunde som har haft problemer med bl.a. allergier


Brun Labrador Simba, 2½ år:

I maj måned 2010 ser jeg Simba for første gang og det var et bogstavelig talt ”rystende” syn. Ejeren kommer ind med Simba som ryster så meget på hovedet, at jeg aldrig har set noget lignende. Forsøger man at kigge på hans ører – ryster han endnu mere på hovedet. Da Simba ryster så meget på hovedet, kan jeg ikke selv få kigget ind i ørerne på ham, men ejeren kan dog fortælle at de er meget røde og fyldte med ørevoks. Simba ser ellers overordnet fin ud og der er intet andet man kan udsætte på ham, andet end at hans pels måske er en smule tør at se på…

Ejeren og jeg bliver enige om et fodersikfte og noget der kan bruges til hans ører. Så Simba ryger på GourMix Classic hundefoder og 2Cure til ørerne fra VetCur Biotec.

Kun 2 måneder senere kommer Simba igen med i butikken, og der er kæmpe bedring at spore, Simba ryster meget sjældent på hovedet og man kan røre/kæle ham ved ørerne uden reaktion fra ham. Pelsen ser også bedre ud.

Start september begynder Simba pludselig at fælde meget voldsomt. Kunden kigger ned med Simba og disse vedlagte billeder er taget d. 23/09-2010. Som det kan ses har han store bare pletter og MEGET tynd pels. Pelsen er brun og gul i spidsen - totalt tør pels.
Jeg bemærker bl.a. også at det hvide i hans øjne er mere i en “tynd rød farve” end det er hvidt og på hans maveskind, ja nærmest hele maven, er han fyldt med røde knubber…

Simbas Mave 
Bemærk det røde maveskind på Simba

simba krop
Her kan man tydeligt se håraffald og store lyserøde pletter, hvor alt pels er væk

 simba kroppen
Igen tydeligt tynd pels og store hårløse ”pletter”

Kunden og jeg fokuserer på at hovedrysterriet er stoppet, så det er det gode tegn vi skal holde fast i. Jeg taler med et par gode VET-Kollegaer og vi snakker om, at Simba sikkert er nået til et såkaldt ”stadie 2″ i sit forløb. Vores sidste tiltag har hjulpet til med de indre problemer og nu er Simba i gang med at “reperere det ydre”.

Så vi bliver enige om at vi kan hjælpe Simba yderligere med nogle flere gode og nemt optagelige råvarer. Så i samråd med ejeren giver vi Simba, Kallun på dåse fra VetCur i 6 dage, sammen med hans GourMix Classic foder.

Jeg skal være helt ærlig at  indrømme, at jeg blev noget overrasket da jeg så Simba igen d. 11 oktober 2010 ( kun 18 dage efter de sidste billeder er taget). Simba havde på de ganske få dage fået fuld pels igen. Nogle steder kan man stadig se at der “arbejdes” – de steder hvor det ligner at der er “lapper” på pelsen. Men en ting er sikkert, Simba var i forbedring! Bare se billederne her – de taler for sig selv…

Bileder fra d. 11/10-2010

Simba mave 3
Flot maveskind

Simbas ryg
Ingen ”huller” men fuld pels (stadig et par enkelte steder der skal skiftes død pels ud med ny og flot pels)

Simba er i dag en smuk og lækker labrador som trives. Her er Ejeren og Simba kommet forbi for at hente hans mad. Her kan man tydeligt se hvor flot og skinnende han er blevet i pelsen og ikke mindst, hvor meget han elsker sin “mor” :)

Simba med sin mad
Billede er taget d. 25/11-2010

Da Simba ikke har været til dyrlæge og derfor ikke har fået stillet en diagnose på sit problem, er det svært at sige hvad problemet med ham har været. Og da Simba ikke har været hos dyrlægen, har han selvfølgelig heller ikke fået nogen som helst form for medicin, under hele dette forløb. Simba er simpelthen kommet på rette spor med et foder der passede godt til ham og hans behov - og de gode næringsstoffer har hjulpet ham til at blive fin igen.

Simba har helt sikkert haft nogle fordøjelsesmæssige problemer, og man kan kun gisne om, om han måske ikke, som rigtig mange andre hunde med hans symptomer, har en eller anden form for allergi også. Dejligt er i hvert fald, at han i dag er en sund og rask glad hund!

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.